Press "Enter" to skip to content

Om Politisk deltagelse, engagement og viljen til at tale.

At deltage i den demokratiske proces er et omfattende begreb. Men hvad medfører det, og hvilke forpligtigelser medfølger?

Som danskere er vi alle opvoksede med et nærhedsprincip, og en forventning om at deltage – og mange gange er det igennem årene blevet sagt at ’Hvis du ikke stemmer, og hvis du ikke deltager – så skal du holde din mund lukket’.

I call Bullshit.

Jeg forbeholder mig retten til at sige min mening, om hvad end jeg har lyst til – og hvornår jeg har lyst til det. At jeg af nogen sikkert opfattes som et larmende tågehorn, må stå for deres regning, ikke min. Jeg er ikke i en position hvor jeg skal eller kan lovgive, eller på anden måde definere hvorledes mine medborgere bør eller skal agere. Men jeg er som del af vores samfund i min fulde ret til at ytre mig, hvis jeg finder at deres handlinger og holdninger er usammenhængende. Og det er blot mine medborgere…

Når talen falder på vore folkevalgte, for hvem vi alle bærer ansvar (oh glæderne ved det repræsentative demokrati), er sagen en helt anden. Dem holder jeg til en højere standard, til en ’Code of Conduct’, til en grad af sandfærdighed og faktabaseret virkelighedsopfattelse som jeg selv ville finde uretfærdig i et menneskes normale færden i dagligdagen.

Og hvorfor så det?

Simpelt. Deres virke er med til at definere hvad jeg må og ikke må i min hverdag – og endnu vigtigere: gennem lovgivning har de muligheden for at sætte politi og militær efter mig såfremt jeg ikke opfører mig som de lovgiver (ja, ja – gu’ er det ekstremt, men ikke desto mindre sandt). Deres ageren definerer de rammer som vi alle forventes at leve i og da alle love besidder et enormt potentiale for undertrykkelse finder jeg det temmelig rimeligt at vi konstant stiller spørgsmålstegn ved deres gøren og laden.

Jeg kan godt være uenig med en politisk dagsorden og er det ofte, men så længe det er baseret på værdier er det en del af demokratiet. Men den voksende tendens jeg oplever, hvor politikere i stigende grad lader deres holdninger definere hvad fakta er – den gør mig vred og frustreret. Hvad end det handler om uddannelse, miljø, økonomi eller glanseksemplet integration – så ligger der en fandens stor problematik i at opfinde problemstillinger der ikke eksisterer (baseret på fordomme), for derefter at komme med løsninger på dem, baseret på egne værdisæt.

Denne ideologiske ’Circle Jerk’ har ikke sin oprindelse på en bestemt fløj, den er en incestuøs skabning med DNA’et fra et folkestyre der på ottende valgperiode holder det hele i familien. Det er ret konkret hvad der sker når fætre boller kusiner, og alle hævder at det er helt naturligt. Ingen holdes ansvarlige, for alle gør det.

Og hvorfor så ingen eksempler, når jeg nu står og vifter med pegepinden?

Simpelt. Når jeg fremover kommenterer, vil mine indlæg tage udgangspunkt i konkrete eksempler, og derfra gå over i diskussioner om de overordnede linjer.

Se dette som min politiske deltagelse. Et engagement født af frustration over vores folkevalgtes opførsel. Den består i at kommentere, være bagklog og kalde lort for lort, når en eller flere af vores folkevalgte syntes ude af stand dertil.

God dag og god vind.

 

 

 

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *